I årevis virkede spilindustrien som en ustoppelig juggernaut, hvor indtægterne steg til stratosfæriske højder på grund af stadig mere omfattende titler og eksplosionen af mobilspil.
Men når vi går ind i midten af 2020'erne, er der stigende tegn på, at branchen er ved at nå et plateau.
Efter det pandemidrevne boom i 2020 og 2021 faldt de globale spilindtægter i 2022. Denne nedgang gav plads til en lunken vækst på kun 0,5% i 2023, hvilket bragte det verdensomspændende spillemarked op på omkring $184 milliarder, ifølge data fra Newzoo.
Selvom det stadig er et imponerende tal, er det langt fra den tocifrede procentvise vækst, som branchen var kommet til at forvente.
Afmatningen er endnu mere udtalt på modne markeder som Nordamerika og Europa, hvor nøglesektorer som konsol- og mobilspil nærmer sig mætning.
Omsætningen på mobilspil, som engang var drivkraften bag branchens fortsatte vækst, faldt faktisk i 2022 og er først nu begyndt at stabilisere sig.
Indtægtsstagnation er dog kun en del af historien. Selv om væksten aftager, fortsætter omkostningerne ved at udvikle AAA-spil i topklasse med at stige.
Budgetterne for store franchises som Call of Duty og Grand Theft Auto overstiger nu rutinemæssigt $300 millioner. Nogle titler nærmer sig kombinerede udviklings- og markedsføringsomkostninger på $660 millioner, en svimlende sum, som ville have været utænkelig for et årti siden.
De svulmende budgetter tvinger studierne til at spille på det sikre og læne sig tungt op ad etablerede franchises og gennemprøvede formler i stedet for at tage chancer. Innovation bliver nedprioriteret til fordel for iteration.
Der er også tegn på, at folk ikke nyder spil så meget, som de gjorde engang, og stemningen for udgivelser er faldet fra 3,4/5 i 2014 til 2,9/5 i 2021.
Selv begejstringen for de seneste CoD- og FIFA-spil ser ud til at være aftagende. Selvom vi har været vidne til historiske udgivelser i den seneste tid, som for eksempel Elden Ring, tog det omkring fem år at skabe til en pris på over $200 millioner. Det er en titel, der kun udkommer én gang i en generation, og ikke den bedste udgivelse i et givet år, som det sandsynligvis ville have været tilfældet før 2020'erne.
De menneskelige omkostninger ved denne økonomiske krise bliver også sværere at ignorere. Afskedigelserne tager til i tempo, med over 10.500 spiludviklere mister deres job i over 30 studier alene i 2023.
Samtidig kæmper branchen med en stigende bølge af fagforeningsaktivisme, hvor arbejderne slår tilbage mod den berygtede "crunch-kultur", der længe har plaget spiludviklingen.
Indie-invasionen
Midt i spændingerne i AAA-studierne får indie-udviklere større indflydelse på branchen - et stærkt modspil til mainstream-spiludvikling.
I 2024 er indiespil fem af de ti bedste pladser på Steams mest indtjenende liste. Titler som Palworld ($6,75 mio. budget, 25 mio. solgte enheder) og Enshrouded vækker genklang hos spillerne og viser, at indiespil har potentiale til at opnå kommerciel succes på linje med AAA-udgivelser.
Indiespillenes stigende popularitet er en del af en større tendens, hvor markedsandelen for indiespil på Steam vokser fra 25% i 2018 til 43% i 2024.
Selv i år med længe ventede AAA-lanceringer, som Baldur's Gate 3 og Spider-Man 2 i 2023, har indie-indtægterne været stabile, hvilket tyder på et robust og voksende publikum til disse titler.
Fremkomsten af indiespil afspejler en voksende appetit blandt nogle spillere på nye oplevelser og kreative risici.
Mens AAA-udvikling ofte fokuserer på etablerede franchises og gennemprøvede formler, skubber indie-udviklere til grænserne og eksperimenterer med nye ideer.
I mellemtiden har værktøjer som Unity og Unreal Engine gjort spiludvikling af høj kvalitet mere tilgængelig, mens digitale markedspladser som Steam tilbyder en fremragende platform til at finde et publikum. Mange indiespil får succes gennem viral markedsføring på de sociale medier og udmanøvrerer de store studiers traditionelle markedsføringsstrategier.
På baggrund af dette momentum er AI klar til yderligere at forrykke magtbalancen i spilbranchen og omdefinere selve essensen af kreativitet i spiludvikling.
Ved at automatisere og strømline design- og skabelsesprocessen vil AI yderligere udjævne spillereglerne og gøre det muligt for små hold og endda enkeltpersoner uden teknisk ekspertise at skabe konkurrencedygtige spiloplevelser.
AI-paradigmeskiftet
AI's potentiale til at forstyrre gaming har været diskuteret i årtier, men udsigten er ikke længere bare teoretisk.
Nylige gennembrudsom f.eks. Googles GameNGen og DeepMind's Genie, giver et glimt af en fremtid, hvor AI styrer spildesignet.
GameNGen kan generere helt spilbare niveauer af klassiske spil som DOOM i realtid, mens Genie kan fremtrylle interaktive 2D-miljøer ud fra simple billeder eller tekstbeskeder.
Disse gennembrud er en del af en længere tendens til AI-drevet innovation inden for gaming, selvom branchen stadig er meget ung.
Rejsen begyndte med tidlige milepæle som IBM's Deep Blue, der som bekendt besejrede skakverdensmesteren Garry Kasparov i 1997. Deep Blues sejr var et skelsættende øjeblik, der demonstrerede AI's potentiale til at udmærke sig i regelbaserede, strategiske udfordringer.
Spol frem til 2016, og vi så endnu et betydeligt spring med Google DeepMinds AlphaGo. Dette AI-system mestrede det gamle kinesiske spil Go, som er kendt for sin enorme kompleksitet og afhængighed af intuition. Ved at besejre verdensmesteren Lee Sedol 4-1 viste AlphaGo, at AI kan tackle domæner, som man engang troede var forbeholdt menneskelig intelligens.
Det var i 2018, at forskerne David Ha & Jürgen Schmidhuber udgav Verdensmodellerog demonstrerede, hvordan en AI kunne lære at spille videospil ved at opbygge en intern model af spilverdenen.
Et år senere, DeepMind's AlphaStar viste styrken ved forstærkningslæring ved at mestre det komplekse strategispil StarCraft II og endda konkurrere mod menneskelige topspillere.
GameNGen, der repræsenterer det ypperste inden for dette felt i dag, blev trænet på faktiske DOOM-gameplay-optagelser, så den kunne internalisere spillets mekanik, level-design og æstetik.
Den bruger derefter denne viden til at generere nye baner i farten, komplet med sammenhængende layout og gameplay-flow.
Omvendt bruger Genie en grundmodel til at generere interaktive miljøer ud fra mere frie input som skitser eller beskrivelser. Ved at træne på en bred vifte af spilgenrer og visuelle stilarter kan Genie tilpasse sig til at skabe indhold på tværs af et bredt spektrum af æstetik.
Under motorhjelmen drives disse AI-systemer af dybe neurale netværk, som er ved at blive spilmotorer i sig selv, der er i stand til at generere komplette, spilbare oplevelser fra bunden.
I bund og grund skabes spilverdenen inde i selve AI-systemet, ikke gennem traditionelle programmeringsteknikker, men af et dybt neuralt netværk, der har lært regler, mønstre og strukturer for spildesign. Ba spilverdenen er genereret af et neuralt netværk, har den potentiale til at være langt mere dynamisk og responsiv end traditionelle spilmiljøer.
Det samme netværk, som genererer selve verdenen, kan også bruges til at simulere NPC'ers adfærd, justere sværhedsgraden undervejs eller endda omforme miljøet i realtid baseret på spillerens handlinger.
Når AI tager sig af det tunge arbejde med verdensopbygning og banedesign, er den optimistiske fortælling, at udviklerne kan fokusere på kreative beslutninger på et højere niveau, som f.eks. at skabe kunst, koncepter og historier.
Selv om job vil være i fare, vil AI helt sikkert være det store niveauløft, som spilindustrien leder efter.
Styrker spillere, forstyrrer forretningsmodeller
Den virkelige revolution vil starte, når disse AI-værktøjer lægges direkte i hænderne på spillerne.
Forestil dig en verden, hvor spillere kan fremtrylle titler med et par enkle beskeder og derefter hoppe ind og begynde at spille med det samme.
Vil du blande det neondækkede bybillede i Cyberpunk 2077 med de frenetiske kampe i DOOM Eternal? Bare beskriv det for AI'en, og se din idé blive til virkelighed.
Det er en vision for de næste par årtier, men på kort sigt vil AI gøre det muligt for spillere at skabe og tilpasse enklere spil efter deres unikke præferencer.
For eksempel kan en spiller bruge et AI-værktøj til at skabe et platformspil, hvor de definerer hovedpersonens evner, de typer fjender, de møder, og stilen i de miljøer, de krydser. Eller de kan skabe et puslespil, hvor de indstiller sværhedsgraden, det visuelle tema og endda de typer af gåder, de møder.
I stedet for at være begrænset til professionelle spildesigneres kreative retning kunne branchen formes af millioner af spilleres kollektive kreative input.
Efterhånden som værktøjer til at skabe AI-spil bliver mere sofistikerede, kan de desuden gøre det muligt for en ny generation af "prosumer"-spilskabere. - aktører, der udvisker grænsen mellem forbruger og skaber.
Denne bottom-up, demokratiserede tilgang til spilskabelse kan fundamentalt ændre magtdynamikken i spilindustrien. I stedet for en top-down-model, hvor en håndfuld store studier dikterer, hvilke spil der bliver lavet, kan vi se fremkomsten af et mere mangfoldigt, spillercentreret spiløkosystem.
Platforme, der leverer AI-værktøjer til oprettelse og kuratering, vil lette den tekniske side ved at tage en andel af salget af brugergenereret indhold eller opkræve betaling for adgang til premiumfunktioner.
Selvfølgelig vil det ikke være uden enorme udfordringer at realisere denne vision for branchen. Spørgsmål om indholdsmoderation, intellektuelle ejendomsrettigheder, jobudskiftning og indtægtsdeling skal alle konfronteres.
Men hjulene er i bevægelse. Efterhånden som teknologien fortsætter med at udvikle sig, kan vi forvente at se flere og flere eksempler på, at AI ikke bare hjælper med at udvikle spil, men grundlæggende omformer, hvad spil kan være.
