Meta har annonceret et betydeligt politisk skift i sin håndtering af politiske reklamer og kræver, at politiske annoncører åbent oplyser om brugen af tredjeparts AI-software i deres reklamer.
Det gælder især reklamer med syntetisk fremstillede billeder af mennesker og begivenheder, der kan påvirke politiske eller sociale spørgsmål.
Derudover vil Meta forbyde at bruge sin egen AI-assisterede software til at skabe annoncer relateret til politiske og sociale spørgsmål og dem, der vedrører bolig, beskæftigelse, kredit, sundhed, lægemidler eller finansielle tjenester.
Det er bemærkelsesværdigt, Meta udgav en generativ AI-platform eksplicit designet til at generere annoncer med AI i oktober, men det kan stadig bruges uden for de anførte nicher og emner.
Der er stigende tegn på, at AI-genererede deep fakes skævvrider opfattelser og meninger.
Vince Lynch, en AI-udvikler, sagde om et meget udbredt billede af Donald Trump, der krammer infektionssygdomseksperten Dr. Anthony Fauci: "Det er blevet en meget vanskelig opgave for den almindelige iagttager at finde ud af det: Hvad skal jeg tro på her?" Han fortsatte: "Virksomhederne er nødt til at tage ansvar."
Tiltaget med at forbyde AI-reklamer er en del af Metas bredere initiativ til at mindske potentielle risici forbundet med generativ AI i reklamer, især inden for følsomme og regulerede områder.
Det afspejler også en fortsættelse af virksomhedens anstrengte historie med politisk reklame, som har været et arnested for kontroverser, især efter valgkampen i 2016.
Metas grundlægger og CEO, Mark Zuckerberg, har tidligere været under beskydning for platformens håndtering af politisk misinformation. På trods af kritikken har Zuckerberg fastholdt, at det er vigtigt for den frie debat, at der er plads til politiske ytringer.
Metas ledelse, herunder Nick Clegg, formand for globale anliggender, har siden søgt vejledning fra myndighederne om disse spørgsmål i stedet for selv at indføre strenge regler.
Det nuværende system kræver, at politiske annoncører gennemgår en godkendelsesproces og inkluderer en "betalt af"-mærkning på annoncerne.
Den kommende AI-politik vil udvide disse bestræbelser på gennemsigtighed. Den vil kræve, at kampagner og marketingfolk angiver, om der er brugt AI-værktøjer til at ændre annoncerne. Annoncer, der på forhånd fortæller om brugen af AI, vil få lov til at køre med en bemærkning om denne brug.
Meta har udtalt, at de ikke vil kræve offentliggørelse af ændringer, som de anser for "ubetydelige eller uvæsentlige", som f.eks. simpel fotoretouchering. Annoncer, der ser ud til at bruge AI uden passende oplysninger, vil blive afvist direkte.
Virksomheden advarede også om, at organisationer, der gentagne gange forsøger at omgå dette oplysningskrav, vil blive straffet, men detaljerne er stadig ukendte.
Metas beslutning om at forbyde AI-værktøjer til visse annoncekategorier kan også være et strategisk træk for at undgå potentielle juridiske udfordringer. Virksomheden har tidligere været udsat for retssager, især i 2019, da justitsministeriet sagsøgte den for at tillade diskriminerende praksis for annoncemålretning.
Retssagen blev til sidst afgjort, og Meta indvilligede i at ændre sin annonceteknologi og betale en bøde.
Google opdaterede allerede sine politikker i september, og andre virksomheder forventes at følge efter med lignende regler, med bekymring over AI-reklamer optrapning forud for det amerikanske præsidentvalg i 2024.
