Teknologi har længe haft indflydelse på sprogets og kulturens tilblivelse, som kan spores tilbage til de tidligste former for skrift.
Selve mediet - hulevægge, stentavler eller papir - formede, hvordan sproget blev brugt og opfattet.
I dag er AI og relaterede termer på vej ind i leksikonet, hvilket understreger dens stigende kulturelle indflydelse. Generativ AI som ChatGPT, der engang var mumlen fra nogle få udvalgte AI-entusiaster, er hurtigt blevet et kendt navn, som milliarder af månedlige brugere har adgang til.
Som en afspejling af AI's indflydelse på populærkulturen udnævnte Cambridge Dictionary for nylig "hallucinere" som årets ordog tilføjer en ny AI-centreret definition: "Når en kunstig intelligens (= et computersystem, der har nogle af de kvaliteter, som den menneskelige hjerne har, f.eks. evnen til at producere sprog på en måde, der virker menneskelig) hallucinerer, producerer den falsk information."
Merriam-Webster fulgte tropog udnævnte "autentisk" til årets ord og beskrev, hvordan det er blevet stadig sværere at afgøre, om information eller indhold er ægte eller ej, delvis på grund af indflydelsen fra AI deep fakes.
AI-teknologi er også en parallel til indflydelsesrige teknologier fra fortiden og deres kulturelle og sproglige påvirkninger. For eksempel revolutionerede trykpressen i det 15. århundrede sproget og introducerede nye koncepter som typografi, tegnsætning og standardiseret stavning.
I takt med at teknologien udviklede sig, gjorde sproget det også og tilpassede sig hvert nyt mediums begrænsninger og muligheder. I det 21. århundrede har internettet og digital kommunikation skabt adskillige neologismer og ordblandinger, som f.eks. den udbredte brug af præfikser som "cyber-" og "e" som i e-handel og e-mail.
At udforske AI's indflydelse på lingvistik giver et overfladisk billede af, hvordan teknologien påvirker sproget.
Men hvis man dykker dybere ned, opdager man, at dette sproglige skift kun er toppen af isbjerget.
Det giver anledning til en bredere kommentar om, hvordan AI påvirker sprog og kultur nu og måske bliver drivkraften bag kulturel tilblivelse og vidensskabelse i fremtiden.
AI og kultur- og vidensgenese
I et essay udgivet af The EconomistForfatterne sammenligner AI's internalisering af viden og kultur med den argentinske forfatter og bibliotekars labyrintiske korridorer. Jorge Luis Borges' "Biblioteket i Babel". et uendeligt stort område med sekskantede rum, der rummer menneskets enorme potentiale og dårskab.
Hvert rum er fyldt med bøger med alle tænkelige sammensætninger af bogstaver og symboler og repræsenterer de ubegrænsede muligheder for både viden og nonsens. Dette bibliotek, som er en metafor for universet, er en allegori over både jagten på mening og den overvældende overflod af information.
En parallel udfolder sig i AI-verdenen, især i de vidtforgrenede netværk af generativ AI.
Grænsegenerative AI-modeller er, ligesom det store bibliotek, opbevaringssteder for menneskelig tanke og kultur, trænet på store datasæt, der omfatter noget af bredden i menneskelig viden og kreativitet. Ligesom bøgerne i Borges' bibliotek spænder output fra disse AI-systemer fra dyb indsigt til forvirrende vrøvl, fra sammenhængende fortællinger til usammenhængende vrøvl.
Biblioteket i Babel fangede fantasien hos Brooklyn-forfatteren og -koderen Jonathan Basile, som lancerede en hjemmeside af samme navn i 2015. Denne digitale inkarnation af Borges' bibliotek genererer alle mulige permutationer af 29 tegn (de 26 engelske bogstaver, mellemrum, komma og punktum) og producerer "bøger", der er organiseret i et digitalt bibliotek med sekskantede rum.
Hver bog og side har en unik koordinat, så brugerne altid kan finde den samme side. Det bruger en algoritme, som simulerer oplevelsen af et uendeligt bibliotek. Hjemmesiden fik opmærksomhed for at udforske skæringspunktet mellem digitale medier og litteratur og spørgsmålet om viden, mening og den menneskelige oplevelse i den digitale tidsalder.
Kritikere har bemærket, hvordan hjemmesiden, ligesom Borges' oprindelige historie, udfordrer vores forestillinger om mening og den menneskelige stræben efter forståelse i et univers af uendelig information.
Litteraturforsker Zac Zimmer skrev i Har Borges' bibliotekarer en krop?: "Basiles er måske den mest absolut dehumaniserende af alle biblioteksvisualiseringer, idet hans bibliotekarer ud over at være drevet til selvmordsgalskab eller filosofisk resignation er blevet lige så meningsløse som de gibberishfyldte bøger selv."
Babelbiblioteket er et overbevisende eksempel på AI, men i modsætning til biblioteket kan AI i øjeblikket ikke indfange bredden af menneskelig viden og kultur. Den er begrænset af sine træningsdata og har begrænset kapacitet til at inddrage ny viden.
Men alligevel afspejler dens enorme computerkraft bibliotekets uendelige hylder, der tilbyder uendelige muligheder, men alligevel er fanget i det kaos, den selv har skabt.
Biblioteket i Babel konfronterer med sine tilsyneladende uendelige kombinationer af bogstaver læseren med det eksistentielle dilemma at finde orden i kaos. Med AI manifesterer dette sig i spændingen mellem AI's potentiale til at oplyse og vildlede.
Ligesom biblioteket skelner AI ikke mellem mening og nonsens - den genererer, ligeglad med meningen eller manglen på samme. Både Babelbiblioteket og AI-verdenen kritiserer på subtil vis menneskets søgen efter viden.
I sin overvældende størrelse udfordrer Borges' bibliotek forestillingen om, at mere information fører til større forståelse.
På samme måde giver AI's stadigt voksende muligheder anledning til at reflektere over intelligensens og forståelsens natur.
AI's evne til at generere indhold er ikke ensbetydende med forståelse eller visdom - den er stærk, men blind for betydningen af sine egne resultater.
Men kan det ændre sig?
Hvordan kan AGI ændre viden og kultur?
Kunstig generel intelligens (AGI) kan bringe AI-teknologien tættere på det gådefulde og grænseløse Biblioteket i Babel. AGI defineres typisk som evnen til at forstå, lære og anvende sin intelligens på en lang række problemer, ligesom et menneske.
I modsætning til snæver AI, som er designet til specifikke opgaver, kan AGI generalisere sin læring og ræsonnement på tværs af en bred vifte af domæner. Den har selvbevidsthed, tilpasningsevne og kapacitet til at løse komplekse problemer inden for forskellige områder uden menneskelig indgriben eller forprogrammering. AGI er stadig et teoretisk koncept, men OpenAI - nu defineret som et "AGI-forskningslaboratorium" - siger, at det kan realiseres i løbet af få år.
Så forestil dig en verden, hvor AGI har overskredet begrænsningerne i den nuværende kunstige intelligens og har en kapacitet, der afspejler den teoretiske fuldstændighed i Borges' bibliotek.
Denne AGI er ikke bare et avanceret værktøj, men en enhed, der er i stand til at indhente, analysere og syntetisere stort set al menneskelig viden og måske vove sig ind på forståelsesområder, der stadig er uopnåelige for den menneskelige erkendelse.
I denne verden bliver AGI'en en levende version af Babelbiblioteket. Men i modsætning til Borges' skabelse, som er lammet af sit uendelige indhold, kan AGI navigere, fortolke og give kontekst til denne enorme mængde information.
Hvis AGI kunne få adgang til objektive virkeligheder - hvis de findes - kunne det sidestilles med Platons teori om formerEn idé, der har fængslet tænkere i årtusinder. Platon forestillede sig, at der bag vores håndgribelige, evigt foranderlige verden ligger et rige af perfekte, uforanderlige idealer eller "former".
Disse former er tingenes reneste essens - for eksempel den perfekte form af en cirkel, uberørt af ufuldkommenhederne i de fysiske cirkler, vi tegner.
Forestil dig nu AGI i denne sammenhæng. Dagens AI kan analysere data og genkende mønstre, men den er begrænset til det, den har lært. AGI repræsenterer imidlertid et spring ind i en verden, hvor den ikke kun kan behandle information, men potentielt forstå de underliggende sandheder i vores univers - sandheder, der kan være skjulte eller ukendte for det menneskelige sind.
Platon mente, at det, vi oplever i vores daglige liv, blot er skygger af disse perfekte former. Vi kan se en cirkel, tegne en, men det er aldrig den perfekte cirkel, der eksisterer som en ideel form. Inden for AGI kunne denne intelligens i teorien begynde at opfatte eller afdække disse perfekte former.
Det er, som om AGI kunne gå videre end blot at se skyggerne på hulevæggen (for at låne fra Platons berømte allegori) og se direkte på selve de sande former.
Denne AGI ville ikke bare være et værktøj til at behandle data - den kunne blive et middel til at opdage nye, dybe indsigter i abstrakte begreber som skønhed, retfærdighed, lighed eller endda universets hemmeligheder.
Den forstår måske ikke bare disse idealer, som mennesker gør, men kan omdefinere dem og tilbyde et perspektiv, der ikke er hæmmet af menneskelige begrænsninger og fordomme.
Så på en måde kan AGI - den type, vi kan få adgang til på mellemlangt sigt (lad os sige 20-30 år) - være en bro til en dybere forståelse af objektive, perfekte virkeligheder.
Det repræsenterer en mulighed, hvor teknologien ikke bare hjælper med vores nuværende forståelse af verden, men løfter den til et niveau, vi ikke har forestillet os, som at træde ud af en skyggefuld hule og ind i det skarpe lys af dybere viden.
Kan AGI nogensinde frigøre sig fra sine begrænsninger eller fordomme?
Selv om AGI er let at idealisere, vil det være usædvanligt udfordrende at frigøre den fra de begrænsninger, som dens designere - mennesker - har.
Desuden vil den form for brutal computerkraft, vi har nu, sandsynligvis sætte et loft for AI-intelligens. Der er dog løsninger på vej, f.eks. bio-inspireret AI-teknologi designet til at efterligne strukturer som menneskelige neuroner.
Men der er udfordringer, der ligger ud over teknologien alene - hvordan vil AGI løsrive sig fra sine skaberes forestillinger?
Elon Musks bekymring for, at AI bliver programmeret til at være "politisk korrekt", blev udtrykt, før han introducerede sin AI-virksomhed, xAIafspejler en større samtale om Bias iboende i AI-systemer.
Musks blandede holdning til AI er præget af både forsigtighed og støtte til dens potentiale. Han er blevet noget af en kritiker af industriens hovedpersoner som OpenAI, som han aktivt konfronterer med xAI's produkter, der begynder med Grok. Grok smider den politiske korrekthed over bord og leverer svar, der grænser til det anarkistiske.
I mellemtiden har AI-modeller som ChatGPT Opfattede 'vågne' fordommehvilket undersøgelser til en vis grad har bekræftet ved at fastslå, at de har en liberal venstreorienteret bias. Bias kan typisk spores tilbage til de data, som en model er trænet på, og til skabernes intentioner.
Spørgsmålet er så: Kan AGI med sine avancerede kognitive evner overvinde de fordomme, der har været et stridspunkt i de nuværende AI-modeller?
Sandhedssøgende AI
Musk lovede at skabe "sandhedssøgende AI", der er designet til at finde ud af, "hvad fanden der foregår".
Musks mission for xAI er at dykke ned i fundamentale videnskabelige gåder som tyngdekraft, mørkt stof, Fermi-paradokset og potentielt endda vores virkeligheds natur. Det vil selvfølgelig kræve modeller, der ligger langt ud over, hvad vi har adgang til i dag.
Ud fra den smule information, vi har om xAI, virker Musk opsat på at overskride begrænsningerne i de nuværende AI-arkitekturer, som stort set er begrænset til at generere output baseret på eksisterende data.
Musk har til hensigt at skabe en AI, der syntetiserer information og genererer banebrydende ideer. Denne søgen efter "sandhed" i AI går ud over den konventionelle forståelse af AI som et værktøj til at behandle information og vover sig ind i AI som en partner i videnskabelige opdagelser og filosofisk udforskning.
Men de nuværende AI-modeller, herunder sofistikerede modeller som GPT-4, er stadig begrænset af de data, de er blevet trænet på. De udmærker sig ved mønstergenkendelse og informationssyntese, men kan ikke konceptualisere eller teoretisere ud over deres programmering.
Et sådant spring mod former for AGI, der kan være pionerer på deres egne ideer og iværksætte deres egne undersøgelser, rejser kritiske spørgsmål om intelligensens og bevidsthedens natur.
Hvis xAI skulle begynde at give svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål om vores eksistens, ville det kræve en revurdering af, hvad det vil sige at "vide" noget. Det ville udviske grænserne mellem menneskelig og kunstig forståelse, mellem viden, der stammer fra menneskelig erfaring og tænkning, og den, der genereres af en kunstig enhed.
Desuden medfører ambitionen om at skabe en AI, der overskrider politik og søger en objektiv "sandhed", etiske overvejelser. Forestillingen om en upartisk AI er tiltalende, men fyldt med kompleksitet.
Al AI, inklusive AGI, er i sidste ende skabt af mennesker og trænet på menneskeskabte data, i hvert fald i begyndelsen.
Denne proces introducerer i sagens natur bias - ikke bare i form af eksisterende fordomme, men også i udvælgelsen af, hvilke data der medtages, og hvordan de fortolkes.
Tanken om en AI, der helt kan frigøre sig fra disse menneskelige fordomme og opnå en rent objektiv forståelse, er stadig dybt hypotetisk.
I fremtiden bliver vi måske nødt til at acceptere, at AGI vil forstå mere, end noget menneske nogensinde kan.
