I en skelsættende afgørelse, der kan omforme ophavsrettens rolle i AI, bekræftede en føderal dommer for nylig det amerikanske Copyright Office's foreløbige holdning til AI-genererede kunstværker: De kan ikke ophavsretligt beskyttes.
Historisk set har lovgivningen om intellektuel ejendomsret fastholdt, at ophavsret udelukkende gives til værker, der er skabt af mennesker. Denne nylige afgørelse understreger, at der ikke er nogen umiddelbar ændring af denne præcedens.
I fredags støttede den amerikanske distriktsdommer Beryl Howell ophavsretskontoret, med angivelse af at et kunstværk skabt af AI ikke kan beskyttes.
Specifikt bemærkede dommer Howell: "Ophavsretten har 'aldrig strakt sig så langt' for at 'beskytte værker, der er skabt af nye former for teknologi, der fungerer uden nogen styrende menneskelig hånd'."
Hun understregede vigtigheden af menneskelig skabelse og sagde: "Menneskeligt forfatterskab er et grundlæggende krav."
Howell svarede på et søgsmål fra Stephen Thaler, CEO for Imagination Engines, som har været i spidsen for at kæmpe for ophavsretlig beskyttelse af AI-genererede værker.
I 2018 krediterede han sit AI-system, Creativity Machine, som den eneste skaber af et kunstværk med titlen "A Recent Entrance to Paradise", der blev beskrevet som "autonomt skabt af en computeralgoritme, der kører på en maskine".
Men ophavsretskontoret afviste ansøgningenog hævder, at "forbindelsen mellem det menneskelige sind og det kreative udtryk" er afgørende for beskyttelsen.
Thaler, som angav sig selv som copyright-ejer i henhold til work-for-hire-doktrinen, anfægtede denne beslutning og hævdede, at AI skulle anerkendes "som en forfatter, hvor den ellers opfylder kriterierne for forfatterskab", og at ejerskabsrettighederne skulle tilskrives AI'ens ejer.
Hans klage argumenterede for, at kontorets afslag var "vilkårligt, lunefuldt, et misbrug af skønsbeføjelser og ikke i overensstemmelse med loven" i strid med loven om administrative procedurer.
Thalers centrale spørgsmål: Er et computergenereret værk berettiget til ophavsretlig beskyttelse?
Dommer Howell bemærkede: "Hvis der ikke er nogen menneskelig involvering i skabelsen af værket, er det klare og enkle svar det, som registret giver: Nej."
Se retssagen på Scribd nedenfor.
Hun sagde desuden, at den amerikanske copyright-lov "kun beskytter værker, der er skabt af mennesker" og er "designet til at følge med tiden".
Med en analogi til fotografering illustrerede dommer Howell, at selvom kameraer gengiver en scene, gør de det kun efter menneskedrevne beslutninger, såsom motivets placering og belysning.
Hvornår stammer kunst fra mennesker?
I en enestående sag afgjorde en føderal appeldomstol, at et fotografi taget af en abe ikke var ophavsretligt beskyttet. Howell sagde, at dette var et bevis på, at arbejde ikke kan ophavsretligt beskyttes, når det har en tydelig ikke-menneskelig oprindelse.
Men man kan hævde, at det netop er det, der sker, når man bruger AI-algoritmer til at generere billeder. Når alt kommer til alt, er AI-genereret kunst ikke skabt autonomt - det kræver menneskeligt input at sætte i gang.
Copyright-kontoret præciserede for nylig, at selvom AI-genereret indhold ikke er ophavsretligt beskyttet, kan visse AI-assisterede værker få beskyttelse, når de er formet af menneskelig indgriben, hvilket kan indebære at skabe værket på en "tilstrækkelig kreativ måde til, at det resulterende værk udgør et originalt forfatterskab."
"Tilstrækkeligt kreativ" er en tvetydig formulering, og det ser ikke ud til, at vi er kommet meget tættere på en fælles ramme for at forstå AI's forhold til den nuværende ophavsretslovgivning.
Howell diskuterede, hvordan ophavsretten drejer sig om at beskytte menneskelig kreativitet, og hævdede: "Den menneskelige skabelsesproces - og hvordan man bedst kan opmuntre mennesker til at engagere sig i den skabelse og dermed fremme videnskaben og de nyttige kunstarter - var således central for den amerikanske ophavsret lige fra starten."
Det er et løft for kunstnere, at de nu ved, at menneskeskabte værker bevarer deres autenticitet, mens AI-genererede værker ikke har samme beskyttelsesniveau som AI-genererede værker.
Men det er kun toppen af isbjerget i et juridisk terræn, der sandsynligvis vil vise sig at være yderst vanskeligt og langvarigt at navigere i.
