På Consumer Electronics Show (CES) i 2024 blev AI dagens akronym, og næsten alt, fra avancerede gadgets til hverdagsting, blev mærket med AI-tagget.
Den Kanin R1 og AI-robotter fra LG og Samsung var bare toppen af isbjerget - AI var indlejret i så forskellige produkter som puder og tandbørster.
For eksempel er AI-puden fra Motion Sleep designet til at justere sig selv for at reducere snorken ved hjælp af AI til at skelne mellem snorkelyde og omgivende støj.
Når flere og flere virksomheder kalder deres algoritmer for AI, må man spørge sig selv, hvordan vi adskiller ægte AI fra rene marketingbudskaber?
Semantikken i begrebet "AI", som ofte er forankret i antropomorfisme om, at maskiner med AI er "intelligente" på samme måde som os eller andre organismer, fører til overdrevne forventninger om, hvad AI virkelig indebærer.
Selve udtrykket "kunstig intelligens", som blev opfundet i 1950'erne af datalogen John McCarthy, gjorde måske området en bjørnetjeneste dengang. Det fremkaldte billeder af følende maskiner, som snarere mindede om science fiction end om teknologiens virkelighed.
Magasinforsider og nyhedshistorier fra dengang forestillede sig mennesker, der levede ved siden af højteknologiske robotter inden for blot få år.
Virkeligheden ramte snart, da forskerne kæmpede med datidens begrænsede computerressourcer, hvilket til sidst kastede industrien ud i en "AI-vinter" med langsom udvikling.
Tidligere former for maskinlæring har givet plads til nutidens neurale netværk og generativ AI, og ingen virksomhed ønsker at gå glip af den buzz, der følger med.
På trods af teknologiske fremskridt er offentlighedens forståelse af og tillid til AI stadig lav, hvilket fører til en voksende kløft mellem, hvad virksomheder kalder AI, hvad AI virkelig er, og hvad folk opfatter det som.
Arun Chandrasekaran, analytiker hos Gartner, var inde på det og bemærkede risikoen ved potentielt overivrig AI-branding. "Der er nu en sammenblanding af generativ AI og anden AI, som kan forvirre feltet en lille smule," bemærkede han.
Han advarede desuden: "Markedsførere skyder måske sig selv i foden, når de reklamerer for noget, der ender med ikke at være, hvad folk forventede."
AI på usandsynlige steder
På CES så man AI-tandbørster, puder, masker, som man kan tage på for at føre private samtaler i det offentlige rum, og spejle, som hjælper dig med at meditere.
Der var lydsystemer i biler, som skifter musik, mens man kører, AI-støvsugere, som justerer sugningen ud fra en analyse af overfladen, og vaskemaskiner, som registrerer forskellige stoftyper.
Samsungs AI-køleskab har et kamera i køleskabet, som dokumenterer de forskellige varer, du har.
Grænserne mellem AI for nytteværdiens skyld og AI for AI'ens skyld er helt udviskede.
Walmart introducerede også AI-teknologier, herunder augmented reality (AR), droner og generativ AI, for at forbedre shoppingoplevelsen. Dette omfatter værktøjer til produktsøgning og genopfyldning og en ny AR-social handelsplatform kaldet "Shop with Friends".
Der var også masser af oprigtige ideer, der blev ført ud i livet med AI, som OneCourt, som præsenterede et miniature haptisk displayfelt, der hjælper synshandicappede med at "se" sportskampe i realtid ved hjælp af berøringsdæksler, der efterligner bane- eller feltlinjer.
Ud over den hektiske mærkning af produkter, der involverer "AI", rejser CES et andet relevant spørgsmål: Vil vi have eller har vi brug for AI til alle aspekter af vores dagligdag, fra madlavning til indkøb og søvn?
Det er et vanskeligt spørgsmål, for på den ene side er AI en fantastisk nyhedsteknologi. Se bare på Rabbit R1 - et af de mere originale og innovative produkter, der blev vist frem på CES. Rabbit forventede et par hundrede salg på den første dag, hvor forudbestillingerne blev åbnet, men solgte over 10.000.
Du kan være sikker på, at nogle købere blev grebet af nyhedsværdien ved at eje en AI-enhed som Rabbit, hvilket blev forstærket af dens friske branding, som spiller ind i dens nyhedsværdi.
Og hvem kan bebrejde dem det? $199 er en fristende pris for teknisk legetøj, og det har uden tvivl været med til at overbevise folk. Jeg må indrømme, at jeg havde Rabbit R1 i min indkøbspose, før jeg indså, at det kunne tage måneder at få den leveret uden for USA.
R1 kan vise sig at være en ekstremt nyttig enhed, men det er svært at forstå, hvad den egentlig kan bruges til. En af de bedste kommentarer til den officielle promovideo sagde ærligt: "Jeg ved stadig ikke, hvad den her tingest overhovedet kan."
Da vi begyndte at bygge r1, sagde vi internt, at vi ville være tilfredse, hvis vi solgte 500 enheder på lanceringsdagen. På 24 timer har vi allerede slået det med 20x!
10.000 enheder på dag 1!
Andet parti er tilgængeligt nu på https://t.co/R3sOtVWoJ5
Forventet leveringsdato er april-maj 2024. pic.twitter.com/XqaHqqk36L- rabbit inc. (@rabbit_hmi) 10. januar 2024
Der var en 24-minutters demo, men den var stadig ret ambitiøs, og X-kommentatorer bemærkede igen noget i retning af: "I på jeres landingsside taler om, hvad dette produkt gør i meget klare vendinger, jeg forstår det ikke" og "det ser rigtig godt ud, men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke bare er en app."
Vi præsenterer r1. Se keynoten.
Bestil nu: https://t.co/R3sOtVWoJ5 #CES2024 pic.twitter.com/niUmjFvKvE
- rabbit inc. (@rabbit_hmi) 9. januar 2024
AI's tvetydighed er heller ikke gået ubemærket hen hos brancheobservatører, hvor Eric Siegel, en maskinlæringsekspert, beskriver, hvordan "AI lider af et ubarmhjertigt, uhelbredeligt tilfælde af uklarhed."
AI i marketing: et mudret budskab
I 2017 valgte Association of National Advertisers udtrykket "AI" som årets marketingord.
Det symboliserede, hvordan AI har overskredet sine tekniske grænser og er blevet et allestedsnærværende slagord i reklamer og produktpromovering. Markedsføringsstrategier udnytter AI's tiltrækningskraft og mystik og tiltrækker kunder og investorer, som måske ikke helt forstår teknologien, men som anerkender dens status som buzzword.
I midten af 2010'erne var det svært at finde software- og SaaS-produkter, der blev præsenteret uden en eller anden form for AI- eller maskinlæringsrelaterede markedsføringsbudskaber, som nu har spredt sig til fysiske produkter.
Den udbredte brug af AI i markedsføringen er en parallel til historiske eksempler i den finansielle sektor, hvor komplekse termer blev brugt til at skabe en facade af ydeevne og pålidelighed.
Massereformer i begyndelsen af 2000'erne lagde et større ansvar på finansielle virksomheder for at undgå fiktive påstande og fængende buzzwords.
AI-produkter er måske ikke for masserne endnu
Virksomheder skal være forsigtige, når de integrerer AI i alle aspekter af deres produkter.
Integrationen af AI i produkter og markedsføring, som hvilket fremgår af nylige situationer der involverer Magic: The Gathering, Wacom og andre, viser, at offentligheden måske ikke er så tiltrukket af teknologien, som virksomhederne måske antager.
I mellemtiden, Undersøgelser har vist at der mangler tillid til AI og virksomhederne bag.
Under alle omstændigheder, CES 2024 fremviste en tech-industri De er betaget af AI og strækker ofte begrebet ud over en meningsfuld anvendelse.
På den ene side viser den nye integration af AI i alt fra puder til tandbørster, hvor fleksibel teknologien kan være.
På den anden side er der risiko for, at teknologien ender i en stadig større spiral af tvetydighed og uklarhed.
