Microsoft har annonceret en energiaftale om at genåbne atomkraftværket Three Mile Island ved Susquehanna-floden nær Harrisburg i Pennsylvania.
Constellation Energy, værkets nuværende ejer, er nu klar til at bringe Unit 1 tilbage online for Microsoft. Det vil indebære en investering på $1,6 milliarder for at genoprette reaktoren inden 2028.
Detaljerne er stadig ukendte, men Microsoft har angiveligt tilbudt at købe fabrikkens produktion i 20 på hinanden følgende år.
Three Mile Island er bedst kendt som stedet for den mest alvorlige atomulykke i USA's historie. I 1979 skete der en delvis nedsmeltning i en af reaktorerne, hvilket skabte frygt og mistillid til atomkraft i offentligheden.
Kraftværkets reaktor 2, som smeltede ned, blev lukket permanent, men reaktor 1 fortsatte med at køre, indtil den blev taget ud af drift i 2019 på grund af konkurrencen fra billigere naturgas.
Microsoft siger, at aftalen også er drevet af deres løfte om at være CO2-neutrale inden 2030. Atomenergi er en kulstoffri energikilde, selv om der stadig er kontroverser om håndteringen af radioaktivt affald.
Constellation Energys CEO Joseph Dominguez var positiv over for flytningen og sagde: "Dette værk skulle aldrig have fået lov til at lukke ned. Det vil producere lige så meget ren energi som alle de vedvarende energikilder [vind og sol], der er bygget i Pennsylvania i løbet af de sidste 30 år."
Constellation Energy udtalte, at der skal foretages "betydelige investeringer" i anlægget, herunder opgradering og renovering af "turbinen, generatoren, hovedstrømtransformeren og køle- og kontrolsystemerne".
De stigende strømkrav fra AI
Microsofts beslutning om at benytte sig af atomkraft viser endnu en gang de svimlende energikrav til AI og understøttende datacenterteknologi.
Virksomheden har udvidet sine datacentre over hele verden, og mange af disse faciliteter er dedikeret til at understøtte AI-arbejdsbelastninger, herunder træning og implementering af modeller, der kræver store mængder computerkraft.
Træning af store AI-modeller kan forbruge tusindvis af megawatt-timer (MWh) elektricitet.
Ifølge nogle kilder krævede OpenAI's GPT-3 for eksempel over 1.200 MWh til træning, som kan forsyne titusinder af hjem med strøm i en dag.
Hundredvis, hvis ikke tusindvis, af kraftfulde AI-modeller bliver aktivt trænet på et hvilket som helst tidspunkt i dag. AI-modeller kræver ikke kun strøm under træningen, men også til den daglige drift.
Denne stigning i energiefterspørgslen fra AI er en del af en bredere tendens. Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at datacentre i øjeblikket tegner sig for 1,3% af den globale elektricitet forbrug, og det vil stige markant, hvor AI-infrastruktur vil stå for en stor del af stigningen.
I 2030 kan datacentre forbruge op til 8% af verdens elektricitethvilket yderligere belaster energinettene, som allerede er tyndslidte på grund af den stigende afhængighed af digitale tjenester og elbiler.
Kul og atomkraft skal tage over
Mens fokus på atomenergi understreger tech-industriens behov for kulstoffattige alternativer, puster AI's efterspørgsel efter strøm bemærkelsesværdigt nok nyt liv i kul.
Ifølge en Bloomberg rapport fra tidligere på åretDen hurtige udvidelse af datacentre forsinker nedlukningen af kulkraftværker i hele USA og trodser dermed presset for renere energikilder.
I områder som Kansas City har opførelsen af datacentre og batterifabrikker til elbiler f.eks. tvunget forsyningsvirksomhederne til at stoppe planerne om at trække kulkraftværker tilbage.
Microsofts beslutning om at drive sine AI-operationer med atomenergi sætter fokus på den bredere samtale om AI-bæredygtighed.
Når væksten i tech-industrien overhaler energiforsyningen, er der brug for innovative løsninger for at bygge bro over kløften mellem efterspørgsel og produktion. OpenAI har for eksempel aktivt investeret i Helionet kernefusionsprojekt, der snart kommer i gang.
OpenAI's CEO Sam Altman sagde på X: "Hvis Helion virker, er det ikke kun en potentiel vej ud af klimakrisen, men også en vej mod en meget højere livskvalitet. Jeg har elsket at være involveret i de sidste 7 år og glæder mig til at investere mere."
På trods af kontroverserne er atomkraft en troværdig løsning på AI's energibehov, især i regioner, der kæmper for at overgå fuldt ud til vedvarende energi.
Men der står meget på spil. Det kræver stadig enorme ressourcer at bygge og vedligeholde atomkraftværker, og det er en udfordring at bortskaffe atomaffald. Mange vil se dette som en trivialisering af strategier for dekarbonisering og vedvarende energi.
Det skal siges, at det stadig er tidligt for aftalen mellem Microsoft og Constellation Energy.
Alligevel er eksklusive, private aftaler som denne usædvanligt sjældne og viser, hvordan magt i AI-industrien afhænger af magt i bogstavelig forstand.
