Den hurtige udvikling af generativ AI har fængslet verden, men i takt med at teknologien udvikler sig i et hidtil uset tempo, er der opstået en krise: den offentlige tillid til AI-industrien svækkes.
Edelman Trust Barometer 2024, en omfattende undersøgelse af over 32.000 respondenter i 28 lande, har afsløret et forbløffende fald i den globale tillid til AI-virksomheder, hvor tillidsniveauet er faldet fra 61% til 53% på bare fem år.
USA har oplevet et endnu mere dramatisk fald, hvor tilliden er faldet fra 50% til 35% i samme periode. Dette går på tværs af politiske skel, hvor demokrater (38%), uafhængige (25%) og republikanere (24%) alle udtrykker dyb skepsis over for AI-industrien.
Teknologisektoren, som offentligheden engang havde stor tillid til, er ved at miste sin glans. For otte år siden var teknologi den mest betroede branche i 90% af de lande, som Edelman undersøgte.
I dag er det tal styrtdykket til kun 50%. Faktisk har teknologisektoren mistet sin position som den mest pålidelige industri på vigtige markeder som USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Når det drejer sig om specifikke teknologier, er tillidsniveauet endnu mere bekymrende.
Mens 76% af de globale respondenter har tillid til teknologivirksomheder generelt, har kun 50% tillid til AI. Denne forskel på 26 procentpoint er endnu mere udtalt på områder som genbaseret medicin (forskel på 23 procentpoint) og genetisk modificerede fødevarer (forskel på 40 procentpoint).
Den Edelman-undersøgelse fremhæver også en skarp kløft mellem udviklede lande og udviklingslande i deres holdninger til AI. Respondenter i Frankrig, Canada, Irland, Storbritannien, USA, Tyskland, Australien, Holland og Sverige afviser den voksende brug af kunstig intelligens med en margin på tre til en.
I modsætning hertil er accepten af AI betydeligt større end modstanden på udviklingsmarkeder som Saudi-Arabien, Indien, Kina, Kenya, Nigeria og Thailand.
Hvad driver mistilliden til den generative AI-industri?
Så hvad er det, der driver denne mistillid?
Globalt set topper bekymringer om privatlivets fred (39%), devaluering af menneskeheden (36%) og utilstrækkelig testning (35%) listen over barrierer for indførelse af AI.
I USA er frygten for samfundsmæssig skade (61%) og trusler mod det personlige velbefindende (57%) særlig akut. Det er interessant, at fortrængning af arbejdspladser ligger nederst på listen over bekymringer både globalt (22%) og i USA (19%).
Disse resultater forstærkes yderligere af en nylig Undersøgelse fra AI Policy Institute foretaget af YouGov, som viste, at hele 72% af de amerikanske vælgere går ind for en langsommere AI-udvikling, mens kun 8% går ind for at fremskynde den.
Undersøgelsen afslørede også, at 62% af amerikanerne udtrykker bekymring for AI, hvilket overskygger de 21%, der føler sig begejstrede.
Nylige kontroverser, som f.eks. lækage af over 16.000 kunstnernavne forbundet med træning af Midjourneys billedgenereringsmodeller og Insider-afsløringer hos Microsoft og Googlehar kun øget offentlighedens bekymring for AI-industrien.
Mens industrigiganter som Sam Altman, Brad Smith og Jensen Huang er ivrige efter at fremme AI-udviklingen for 'det fælles bedste', deler offentligheden ikke nødvendigvis den samme iver.
For at genopbygge tilliden anbefaler Edelman-rapporten, at virksomheder samarbejder med regeringen om at sikre ansvarlig udvikling og gøre sig fortjent til offentlighedens tillid gennem grundig testning.
Forskere og eksperter har stadig autoritet, men er i stigende grad nødt til at indgå i en offentlig dialog. Frem for alt vil folk gerne have en følelse af indflydelse og kontrol over, hvordan nye innovationer vil påvirke deres liv.
Som Justin Westcott, Edelmans globale teknologiformand, så rigtigt sagde: "De, der prioriterer ansvarlig AI, som på en gennemsigtig måde samarbejder med lokalsamfund og regeringer, og som lægger kontrollen tilbage i brugernes hænder, vil ikke kun lede branchen, men vil også genopbygge den bro af tillid, som teknologien et eller andet sted undervejs har mistet."
Frygt for det ukendte?
Gennem hele menneskets historie har fremkomsten af banebrydende teknologier ofte været ledsaget af et komplekst samspil mellem fascination, adoption og bekymring.
Der er ingen tvivl om, at millioner af mennesker bruger generativ AI regelmæssigt nu, og undersøgelser viser, at omkring 1/6 af alle mennesker i digitalt avancerede økonomier bruger AI-værktøjer dagligt, og langt de fleste har i det mindste prøvet dem.
Undersøgelser fra enkelte brancher viser, at folk sparer timer hver dag ved at bruge generativ AI, sænker deres risiko for udbrændthed og mindsker de administrative byrder.
Vil generativ AI, ligesom andre teknologier, opleve en gentagelse af denne cyklus af bekymring midt i udbredelsen?
Tænk f.eks. på fremkomsten af trykpressen i det 15. århundrede. Denne revolutionerende teknologi demokratiserede adgangen til viden, banede vejen for massekommunikation og katalyserede dybtgående sociale, politiske og religiøse forandringer.
Midt i den hurtige spredning af trykte materialer var der frygt for muligheden for misinformation, udhuling af autoritet og forstyrrelse af etablerede magtstrukturer.
På samme måde medførte den industrielle revolution i det 18. og 19. århundrede hidtil usete fremskridt inden for produktion, transport og kommunikation.
Dampmaskinen, telegrafen og fabrikssystemet ændrede samfundets struktur og frigjorde nye muligheder for produktivitet og fremskridt. Men disse nyskabelser gav også anledning til bekymring over fortrængning af arbejdere, koncentration af rigdom og magt og mekaniseringens umenneskelige virkninger.
Generativ AI er måske en repræsentant for en ukendt og potentielt uforudsigelig funktion. Frygten omkring det er ikke et helt nyt fænomen, men snarere et ekko af historiske mønstre, der har formet vores forhold til transformative innovationer.
Denne dissonans omkring generativ AI afspejler en dybere spænding mellem vores medfødte ønske om fremskridt og vores frygt for det ukendte.
Mennesker er tiltrukket af det nye og potentielle i nye teknologier, men vi kæmper også med den usikkerhed og de risici, de medfører.
I sit hovedværk "Væren og intethed" (1943) udforsker den franske filosof Jean-Paul Sartre begrebet "ond tro", en form for selvbedrag, hvor individer benægter deres eget ansvar i lyset af eksistentiel angst.
I forbindelse med generativ AI kan den udbredte anvendelse af teknologien på trods af voksende mistillid ses som en form for ond tro, en måde at omfavne fordelene ved AI på, mens man undgår de vanskelige spørgsmål og etiske dilemmaer, den rejser.
Desuden forstærker tempoet og omfanget af udviklingen af generativ AI dissonansen mellem adoption og mistillid.
I modsætning til tidligere teknologiske revolutioner, der udfoldede sig over årtier eller århundreder, sker fremkomsten af AI med en hidtil uset hastighed, der overgår vores evne til at forstå dens konsekvenser og udvikle passende styringsrammer fuldt ud.
Denne hurtige udvikling har givet mange en følelse af svimmelhed, som om jorden under deres fødder flytter sig hurtigere, end de kan nå at tilpasse sig. Det har også afsløret begrænsningerne i vores eksisterende juridiske, etiske og sociale strukturersom kæmper for at holde trit med AI's transformerende kraft.
Vi må arbejde på at skabe en fremtid, hvor fordelene ved denne teknologi realiseres på en måde, der opretholder vores værdier, beskytter vores rettigheder og fremmer det almene vel.
Udfordringen er, at "the greater good" er noget meget subjektivt og uklart. Det er en sætning, som virksomheder som OpenAI ofte bruger, og som har en lidt foruroligende diktatorisk tone.
Under alle omstændigheder vil det kræve en åben og ærlig dialog, en vilje til at konfrontere vanskelige spørgsmål og en forpligtelse til at bygge broer af forståelse og tillid at lede generativ AI i den retning.
Retssystemet skal også tilpasses for at bane vejen for en fair og gennemsigtig AI-udvikling, der forlader denne Wild West-tid med dataskrabning og misbrug af intellektuel ejendomsret.
Så vil vi måske se, at tilliden begynder at stige.
