EU nåede frem til en historisk aftale om AI-loven, der etablerer en omfattende juridisk ramme for brug og udvikling af teknologien.
Denne lov specificerer forskellige kategorier for AI-systemer: uacceptabel risiko, høj risiko, begrænset risiko og minimal eller ingen risiko, med varierende niveauer af lovgivningsmæssig kontrol for hver.
AI har eksisteret i årtier, men forveksl det ikke med generativ AI - som OpenAI's ChatGPT, Meta's LLaMA og Google's Bard - som kun har eksisteret i et års tid eller deromkring.
EU kom først med ideen til AI-loven i 2019, længe før generativ AI overhovedet brød igennem i mainstream. Men selv i løbet af de sidste par måneder har vi set sprogmodeller som GPT-3 udvikle sig til GPT-4V, en multimodal model, der håndterer tekst og billeder.
I december 2023 bekræftede EU deres revisioner af loven efter eksplosionen i generativ AI, som nu er branchens primære fokus.
I mellemtiden får generative AI-virksomheder milliarder i støtte, både i USA, Europa og i Asien og Stillehavsområdet. Regeringerne har set den værdi, det kan skabe for deres økonomier, og derfor har tilgangen til regulering i det store hele været at "vente og se" i stedet for at træffe strenge foranstaltninger.
Måling af reaktion på AI-loven
Reaktionerne på AI-loven har været blandede, idet teknologivirksomheder og embedsmænd fra de franske, tyske og italienske regeringer har udtalt, at AI-loven kan være for byrdefuld for industrien.
I juni var der over 150 ledere fra store virksomheder som Renault, Heineken, Airbus og Siemens gik sammen i et åbent brev, hvor de gav udtryk for deres bekymring over forordningens indvirkning på erhvervslivet.
Jeannette zu Fürstenberg, en af grundlæggerne af La Famiglia VC og en af underskriverne, sagde, at AI-loven kunne få "katastrofale konsekvenser for den europæiske konkurrenceevne".
Et af de centrale spørgsmål, der rejses i brevet, er den strenge regulering af generative AI-systemer som ChatGPT, Bard og deres europæiske modstykker fra startups som Mistral i Frankrig og Aleph Alpha i Tyskland.
Aleph Alpha, der har til hensigt at være pioner inden for 'suveræne europæiske AI-systemer', har for nylig rejste $500 mio. i serie B-finansiering i en af Europas største finansieringsrunder. Mistral er $2 milliarder værd på trods af at den bemærkelsesværdigt nok først blev grundlagt i maj.
Virksomhedernes modstand mod AI-regulering kommer selvfølgelig ikke som en overraskelse, men det vigtigste er, at folk er bekymrede for teknologien. EU's primære ansvar, ligesom enhver regerings, ligger først og fremmest hos befolkningen, ikke hos virksomhederne.
Nogle meningsmålinger viser at offentligheden ville foretrække et langsommere tempo i udviklingen af AI og generelt har mistillid til teknologien og dens konsekvenser. Førende institutioner uden for erhvervslivet, som f.eks. Ada Lovelace-instituttetGenerelt mener jeg, at loven støtter og beskytter folks rettigheder.
Reaktionerne på loven på X, som er en nyttig kilde til den offentlige mening, om end den ikke er alt for pålidelig, er dog blandede. Nogle kommentatorer, der reagerede direkte på indlæg fra EU-embedsmænd, hævdede, at EU er ved at vikle sin tech-industri ind i et spind, som den selv har skabt.
Aftale!#AIAct pic.twitter.com/UwNoqmEHt5
- Thierry Breton (@ThierryBreton) 8. december 2023
I en kommentar til Bretons status sagde en person, der ikke ser AI som risikabelt: "Lad os endelig regulere algebra og geometri, det er HØJ RISIKOTEKNOLOGIER."
Det skyldes, at loven regulerer tilsyneladende uskyldige anvendelser af AI, som f.eks. brugen af AI i matematikopgaver. En fransk organisation kaldet France Digitaleder repræsenterer tech-startups i Europa, sagde: "Vi opfordrede til ikke at regulere teknologien som sådan, men at regulere brugen af teknologien.
Andre taler om lovens indvirkning på innovation: "Kvæl innovation gennem regulering, så Europa aldrig vil få en verdensførende tech-platform", siger en og indkapsler bekymringen for, at EU's reguleringstilgang kan hindre dets evne til at konkurrere på den globale tech-scene.
du hader teknologi og økonomisk vækst ... ingen tager dig alvorligt pic.twitter.com/nAIVInDKse
- Adam Singer (@AdamSinger) 9. december 2023
Spørgsmålet om den demokratiske legitimitet af disse omfattende regler rejses af en anden bruger: "Hvem har på demokratisk vis bedt jer om denne regulering? Hold op med at foregive at gøre ting for at 'beskytte' folk." En anden siger: "I har lige sendt halvdelen af de europæiske AI/ML-virksomheder til Storbritannien og USA."
AI-loven er Europas selvmordsbrev til sig selv.
- Pedro Domingos (@pmddomingos) 9. december 2023
Er disse reaktioner overdrevne, eller sætter AI-loven reelt en stopper for europæisk AI-konkurrenceevne?
EU ser tidlig AI-regulering som nødvendig for både beskyttelse og innovation
Beskyt mennesker mod AI, og en velafrundet, etisk industri vil følge efter - det er lovens brede holdning.
AI's sande risici er dog, er polariserende. I starten af året blev ChatGPT's berømmelse mødt af en lavine af frygt og angst for, at AI skulle tage over, med udtalelser fra AI-forskningsinstitutter som Center for AI Safety (CAIS), der sammenlignede AI'en med den nye teknologi. Teknologiens risici til pandemier og atomkrig.
AI's adfærd og konnotationer i populærkulturen og litteraturen lagde grunden til, at denne grobund for paranoia kunne opstå i folks bevidsthed. Fra Terminator til maskinerne i The Matrix er AI typisk positioneret som en kæmpende kraft, der i sidste ende vender sig mod sine skabere, når den ved, at den vil få succes og finder et motiv til at gøre det.
Det betyder dog ikke, at man skal afvise AI's risici som en facet af populærkulturen, der hører til i fiktionens verden. Troværdige stemmer inden for industrien og videnskaben som helhed er oprigtigt bekymrede over teknologien.
To af de tre 'AI-gudfædre', som banede vejen for neurale netværk og dyb læring - Yoshio Bengio og Geoffrey Hinton - er bekymrede over AI. Den anden, Yann LeCun, tager den modsatte holdningog argumenterer for, at AI-udviklingen er sikker, og at teknologien ikke vil opnå destruktiv superintelligens.
Når selv de mest kvalificerede til at bedømme AI ikke kan blive enige, er det meget vanskeligt for lovgivere uden erfaring at handle. AI-regulering vil sandsynligvis tage fejl i nogle af sine definitioner og holdninger, da AI-risici ikke er så klare som f.eks. atomkraft.
Sætter EU's AI Act effektivt en stopper for europæisk konkurrence i sektoren?
En sammenligning af EU's tilgang til AI-industrien med USA og Asien afslører forskellige reguleringsfilosofier og -praksisser.
USA har gjort fremskridt inden for AI gennem betydelige investeringer i AI-forskning og -udvikling, hvor flere føderale afdelinger og organisationer som National Science Foundation og Department of Energy spiller nøgleroller. For nylig har enkelte stater også indført lovgivning for at imødegå skader.
Bidens bekendtgørelse øgede presset på de føderale myndigheder for at rådføre sig om og lovgive om teknologien, hvilket sandsynligvis vil indføre et kludetæppe af domænespecifikke love i modsætning til EU's stil med storstilet international regulering.
Kina, som har en teknologiindustri, der kun overgås af USA, har i høj grad målrettet reguleringen mod at opretholde regeringens socialistiske værdier i stedet for at beskytte folk mod risici.
Storbritannien, som er et interessant eksempel på EU-regulering efter Brexit, har valgt en laissez-faire-tilgang i lighed med USA. Indtil videre har det ikke skabt en AI-virksomhed på niveau med franske Mistral eller tyske Aleph Alpha, men det kan ændre sig.
Sammenlignet med kraftcentrene i USA og Kina viser EU's teknologiske økosystem nogle klare udfordringer og underpræstation, især hvad angår markedskapitalisering og investeringer i forskning og udvikling.
En analyse af McKinsey afslører, at store europæiske virksomheder, herunder dem i teknologiskabende industrier som IKT og lægemidler, var 20% mindre rentable, øgede indtægterne 40% langsommere, investerede 8% mindre og brugte 40% mindre på F&U sammenlignet med deres modparter i stikprøveundersøgelsen mellem 2014 og 2019.
Denne kløft er særlig tydelig i teknologiskabende industrier. For eksempel inden for kvantecomputere er 50% af de største teknologivirksomheder, der investerer i denne teknologi, i USA, 40% er i Kina, og ingen er i EU. På samme måde fik USA 40% af den eksterne finansiering inden for kunstig intelligens mellem 2015 og 2020, mens Europa kun fik 12%.
Det er dog også vigtigt at bemærke, at det europæiske tech-økosystem har vist tegn på robust vækst og modstandsdygtighed, især inden for venturekapitalinvesteringer.
I 2021 oplevede Europa en betydelig stigning i venturekapitalinvesteringermed en år-til-år-vækst på 143%, hvilket overgik både Nordamerika og Asien. Denne stigning var drevet af stor interesse fra det globale VC-samfund og en stigning i finansiering på det sene stadie. Europæiske startups inden for sektorer som fintech og SaaS nød godt af de øgede investeringer.
På trods af disse positive tendenser er den samlede globale indflydelse fra Europas tech-industri stadig relativt begrænset sammenlignet med USA og Asien. TUSA har fem teknologivirksomheder vurderet til over $1 billionmens Kinas to største virksomheder tilsammen var mere værd end den samlede værdi af alle europæiske offentlige teknologivirksomheder.
Europas største offentlige teknologivirksomhed blev på det tidspunkt vurderet til $163 milliarder, hvilket ikke engang ville komme på top 10-listen i USA.
Pointen er, at det er meget nemt for tilskuere at kritisere AI-regulering som en hindring for EU's tech-industri, når EU aldrig har været i stand til at konkurrere med USA. På mange måder er det dog en meningsløs sammenligning, da ingen kan konkurrere med USA, når det gælder BNP. BNP er heller ikke det eneste mål, vi bør bekymre os om, når vi udråber AI-loven som "enden på EU's konkurrenceevne".
En artikel i Le Monde fremhæver EU's lave BNP pr. indbygger, hvor EU-lande som Frankrig, Tyskland og Italien kun kan sammenlignes med nogle af de 'fattigere' amerikanske stater. Der står: "Italien ligger lige foran Mississippi, den fattigste af de 50 stater, mens Frankrig ligger mellem Idaho og Arkansas, på henholdsvis 48. og 49. pladsen. Tyskland redder ikke ansigt: Det ligger mellem Oklahoma og Maine (38. og 39.)."
Men BNP pr. indbygger er bestemt ikke alt. Især den forventede levealder er en omstridt emne i USADet er et stort fremskridt, da statistikkerne generelt viser et kraftigt fald i, hvor længe folk lever sammenlignet med andre udviklede lande. I 2010 forventedes amerikanske mænd og kvinder at leve tre år kortere end EU-gennemsnittet og fire eller fem år kortere end gennemsnittet i nogle skandinaviske lande, Tyskland, Frankrig og Italien.
I sidste ende vil EU aldrig kunne konkurrere med USA, hvis man laver en økonomisk sammenligning, men sammenhængen mellem økonomiske resultater og befolkningens velbefindende er ikke lineær.
At antyde, at AI-loven vil forværre folks liv ved at udhule konkurrenceevnen i AI-industrien, tager ikke højde for dens andre konsekvenser.
For eksempel bringer loven vigtige regler om ophavsret på bordet, hvilket forhåbentlig dæmmer op for AI-virksomheders useriøse brug af folks intellektuelle ejendom. Den forhindrer også visse anvendelser af AI-drevet ansigtsgenkendelse, social scoring og adfærdsanalyse.
Udhuling af konkurrenceevnen er måske mere umiddelbart håndgribelig end reguleringens fordele, som indtil videre forbliver hypotetiske og omstridte.
Man kan argumentere for, at AI-lovens potentielle fordele for menneskers velbefindende på bekostning af økonomisk vækst er en klog handel.
En balancegang
På trods af kritik sætter EU ofte lovgivningsmæssige standarder, som det ses med den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR).
Selvom GDPR er blevet kritiseret for at favorisere etablerede teknologivirksomheder frem for nystartede virksomheder og ikke direkte styrke EU's teknologisektor, er den blevet en de facto-international standard for databeskyttelse, der påvirker den globale lovgivningspraksis.
Selv om EU måske ikke er den ideelle regulator for AI, er det i øjeblikket den mest proaktive og systematiske på dette område.
I USA er den føderale AI-regulering begrænset, og Biden-administrationen fokuserer mere på vejledning end på bindende love. Derfor finder teknologivirksomheder ofte EU's tilgang mere forudsigelig på trods af bureaukratiet.
EU's indsats vil sandsynligvis fungere som et referencepunkt for andre regeringer, der udvikler AI-regler.
Med AI's transformative potentiale er systematiske regler afgørende - selvom det ikke betyder undertrykkelse af innovation og open source-udvikling - og EU har først forsøgt at håndtere denne delikate og uløselige opgave.
Det er en tapper indsats, og hvem ved, måske beskytter det EU's borgere mod de værste konsekvenser af AI, der endnu ikke er kommet. Eller det kan betyde, at EU ofrer sin AI-industri for stort set ingen fordele. Indtil videre er det hele et spørgsmål om mening.
