I en skelsættende afgørelse fra den britiske højesteret kan AI ikke nævnes som opfinder i en patentansøgning.
Denne sag udsprang af en computerforsker, Dr. Stephen Thaler, som ønskede at tildele patenter på en madbeholder og et blinkende lyssignal til sin AI-chatbot, Dabus. Han ansøgte i alt 18 patentkontorer rundt om i verden.
Hans ansøgning blev i første omgang afvist af UK Intellectual Property Office (IPO) i 2019 med den begrundelse, at "kun en person kan udpeges som opfinder". Thaler løftede derefter sin sag til højesteret.
Højesterets nylige afgørelse er et ekko af denne holdning. Selv om den ikke går i dybden med AI'ens opfindsomhed, slår den fast, at "en opfinder skal være en person". Denne afgørelse er i overensstemmelse med tidligere domme fra højesteret og appeldomstolen.
Håndtering af konsekvenserne af denne beslutning, Dr. Thaler udtrykte bekymring over for BBC om fremtiden for AI-innovationer: "Hvis AI-opfindelser ikke kan beskyttes, vil mange værdifulde innovationer til gavn for menneskeheden blive forældreløse."
Han advarede om, at det kunne opmuntre til "uærlige handlinger, måske endda kriminalitet", og tilføjede: "Jeg tror ikke, at samfundet som helhed ønsker, at disse ting skal ske."
IPO hilste dommen velkommen for dens klarhed, men bemærkede, at "regeringen ikke desto mindre vil holde dette lovområde under opsyn for at sikre, at det britiske patentsystem understøtter AI-innovation og brugen af AI i Storbritannien."
Domstole verden over er begyndt at reagere på AI-relaterede sager, herunder en domstol i Beijing, der afgjorde for nylig, at AI-genererede kunstværker ikke kunne være ophavsretligt beskyttet. Retssager mod AI-udviklere er stadig i støbeskeen, selvom en for nylig måtte indsendes igen efter en Retten afviste det.
Flere perspektiver
Juridisk ekspert Rajvinder Jagdev fra Powell Gilbert præciserede dommen og sagde: "Dommen udelukker ikke, at en person bruger en AI til at udtænke en opfindelse - i et sådant scenarie ville det være muligt at ansøge om et patent, forudsat at personen identificeres som opfinderen."
Det tyder på, at afgørelsen ikke helt udelukker AI's involvering i opfindelsesprocessen.
Selv om AI ikke kan krediteres som opfinder, kan den hjælpe med at skabe en opfindelse. I sådanne tilfælde kan det menneske, der bruger AI'en, identificeres som opfinder og ansøge om et patent. Dette afspejler en menneskecentreret tilgang til opfinderskab, hvor AI anerkendes som et værktøj snarere end en uafhængig skaber.
Andre perspektiver rejser spørgsmålet om, hvorvidt programmøren af den kunstige intelligens eller den bruger, der beder maskinen om det, skal betragtes som skaberen.
Og hvad nu, hvis en AI som Dabus kan fungere autonomt i en sådan grad, at den kan betragtes som selve "skaberen"?
Når AI-modeller bliver i stand til at skabe selvstændigt, selv om det bliver svært at definere, vil lovgivningen om intellektuel ejendomsret sandsynligvis blive udfordret igen.
Simon Barker, en partner inden for intellektuel ejendomsret fra advokatfirmaet FreethsThaler talte om dette perspektiv: "Er AI'ens programmør skaberen, eller er det brugeren, der er ansvarlig for at give maskinen besked? Og hvad hvis det i virkeligheden bare er maskinen selv, som Dr. Thaler hævdede om Dabus?"
Selv om denne afgørelse måske passer til de nuværende generationer af AI, vil den uden tvivl ændre sig i takt med, at teknologien bliver mere autonom.
