New York Times overvejer at lægge sag an mod OpenAI på grund af mistanken om, at de har scrapet deres nyhedsindhold for at træne ChatGPT.
OpenAI indrømmer, at de har hentet data, der var frit tilgængelige på internettet, men har ikke oplyst præcis, hvilke data de har brugt. Virksomheden fik ikke tilladelse til at bruge dataene, men lovene omkring dataskrabning til AI-træning er ikke klare.
Ud over spørgsmålet om brug af egne data uden tilladelse er NYT bekymret for, at svar fra ChatGPT kan konkurrere med deres eget indhold, ud over at det er en krænkelse af ophavsretten.
Hvis en bruger spurgte ChatGPT om en nyhedsværdig begivenhed, kunne svaret potentielt indeholde et omskrevet svar baseret på rapportering, der oprindeligt blev offentliggjort af NYT.
Før ChatGPT (BC?) skulle en bruger skrive spørgsmålet ind i Google og derefter klikke sig videre til NYT's hjemmeside, hvor medievirksomheden kunne tjene penge på det offentliggjorte indhold. Nu kunne en bruger potentielt få svaret, uden at det gav nogen indtægter til den virksomhed, der havde skabt materialet.
Hvad kan der ske, hvis NYT sagsøger OpenAI?
Der er mange "hvis'er", men hvis NYT slutter sig til den voksende liste af andre, der sagsøger OpenAI, og vinder sagen, kan det få alvorlige konsekvenser.
Den føderale lov om ophavsret siger, at hvis OpenAI bevidst har krænket ophavsretten, kan de få bøder på op til $150.000 for hver krænkelse. NYT har et stort lager af arkiveret materiale, så afhængigt af, hvordan dommeren ser på "individuelle overtrædelser", kan dette være en bøde, der afslutter virksomheden.
Den føderale lov om ophavsret giver også mulighed for at destruere det materiale, der krænker ophavsretten. Det er et stort problem for OpenAI. Det krænkende materiale er træningsdatasættet til ChatGPT.
Hvis det bliver ødelagt, betyder det, at OpenAI skal genopbygge ChatGPT fra bunden. Og denne gang uden fordelen ved den frie adgang til internetdata.
Hvad gør andre medievirksomheder?
Barry Diller, formand for IAC, står i spidsen for en koalition af vigtige udgivere, som sammen vil lægge sag an mod AI-virksomheder for at få kompensation for det, de mener er krænkelser af deres ophavsret.
NYT indledte drøftelser med gruppen, men efterfølgende afviste at slutte sig til koalitionen.
I juli indgik The Associated Press en aftale med OpenAI om at licensere sit indhold tilbage til 1985. Aftalen anerkendte den gensidige fordel, da AP ønsker at bruge OpenAI's generative AI i sine aktiviteter.
I en fælles udtalelse siger virksomhederne: "Aftalen indebærer, at OpenAI får licens til en del af AP's tekstarkiv, mens AP vil udnytte OpenAI's teknologi og produktekspertise."
Denne aftale er sandsynligvis et godt eksempel på, hvordan mange af disse problemer mellem forlag og AI-virksomheder vil blive løst. Dette scenarie repræsenterer sandsynligvis det bedste scenarie for OpenAI.
Men med stigende juridiske slagsmål og anstrengt forhold til sin største investorser det ud til, at det går fra slemt til værre for OpenAI.
