Ann Johnson, som nu er 48 år, fik et ødelæggende slagtilfælde i 2005, som berøvede hende talen og lammede hendes krop.
Nu omdanner en banebrydende blanding af neurovidenskab og AI Johnsons hjernesignaler til skrevet tekst og hørbar tale.
Selv ansigtsudtryk som smil og sammenknebne læber efterlignes af en avatar på skærmen, som Johnson har valgt skal ligne hendes eget ansigt.
Blot to år tidligere havde det samme forskerhold gjort det muligt for en lammet mand ved navn Pancho at generere basale ord som "hej" og "sulten" med en hastighed på 15 til 18 ord i minuttet.
Johnsons mere avancerede implantat kan producere sætninger med en hastighed på 78 ord i minuttet, hvilket er tæt på halvdelen af den typiske samtalehastighed, som er omkring 160 ord i minuttet.
Algoritmen bag Johnsons implantat fokuserer på fonemer - de individuelle lydenheder, der udgør ord - i stedet for bare selve ordene, siger projektlederen David Moses.
Da Johnson blev optaget i det 6 år lange forsøg på University of California San Francisco og Berkeley, sagde hun: "Dette er et forskningsstudie. Formålet er ikke at forbedre mit liv, men muligvis at hjælpe andre som mig i fremtiden, jeg er en forsøgskanin."
"Nogle familiemedlemmer synes, at det er for risikabelt (det involverer hjernekirurgi). Det får mig til at føle, at jeg bidrager til samfundet."
Kaylo Littlejohn, en kandidatstuderende, der var involveret i forskningen, understregede vigtigheden af at give avataren en stemme.
Han sagde: "Tale indeholder en masse information, som ikke er godt bevaret i tekst, såsom intonation, tonehøjde og udtryk."
Kombinerer ansigtsudtryk og vokalisering i en enkelt teknologi
Udgivet i tidsskriftet NaturenDet er første gang, at både vokaliseringer og ansigtsudtryk er blevet syntetiseret direkte ud fra hjernesignaler.
"Vi prøver bare at genskabe, hvem folk er", sagde Dr. Edward Chang, leder af forskningsholdet på University of California i San Francisco.
Teknologien, som i øjeblikket er afhængig af en kabelforbindelse mellem Johnsons implantat og en computer, kan revolutionere livet for dem, der lever med talebegrænsende sygdomme som cerebral parese og amyotrofisk lateral sklerose (ALS).
Teknologien bruger en hjerne-computer-grænseflade (BCI) til at indhente beskeder mellem hjernen og et computersystem. BCI'er er med succes blevet brugt til at Genopfyld tale og bevægelse hos personer med rygmarvsskader eller lammende sygdomme.
Denne teknologi har udviklet sig hurtigt, og eksperter forudser, at trådløse versioner kan blive godkendt i USA inden for et årti.
Johnsons engagement i at overvinde sin livsændrende tilstand har været intet mindre end inspirerende, og hun sigter mod at blive traumerådgiver og hjælpe andre med sin nyfundne evne.
"Jeg føler, at jeg har et job igen," siger hun. Dette er et gribende eksempel på AI's transformerende fordele og det seneste indslag i en lang række fænomenale fremskridt inden for medicinsk teknologi.
