Costa Ricas lovgivere ønskede at fremhæve behovet for at regulere AI, så de bad ChatGPT om at skrive den foreslåede AI-reguleringslov for dem.
Lovgiverne bad ChatGPT om at "tænke som en advokat" og bad den derefter om at udarbejde et lovforslag, der ville regulere AI og være i overensstemmelse med landets forfatning. Resultatet blev sendt til den lovgivende forsamling, som det var.
"Vi har fået mange positive reaktioner og mange mennesker, der mente, at det var meget risikabelt", sagde kongresmedlem Vanessa Castro, som stod i spidsen for lovforslaget. Om den opfattede risiko lå i kvaliteten af de love, der kunne vedtages, eller i lovgivernes jobsikkerhed, blev ikke forklaret.
ChatGPT havde nogle standardforslag som f.eks. at oprette en statslig institution til at regulere AI-systemer, der styres af de 4 principper for AI-etik. Nogle lovgivere kritiserede lovforslaget som en liste over "nice to haves" snarere end handlingsrettede love.
Det AI-genererede lovforslag foreslog: "Vi bør regulere baseret på grundlæggende rettigheder og internationale konventioner". Til forsvar for ChatGPT kan resten af verden heller ikke blive enige om, hvad disse rettigheder og konventioner skal være, og hvordan de skal sikres.
Lovforslaget viste det potentielle bidrag, som kunstig intelligens kan yde til lovgivningsprocessen. Men det understregede også, hvor vigtige menneskelige diskussioner er for at sikre, at sociale spørgsmål ikke ofres for effektivitet og kold maskinlogik.
AI-regulering i Latinamerika gør langsomme fremskridt
Costa Rica er det ottende land i Latinamerika, der har vedtaget eller diskuteret love om regulering af kunstig intelligens inden for det seneste år. I takt med at teknologien omfavner AI, kæmper lovgiverne for at holde trit med de etiske spørgsmål, som de nye teknologier skaber.
Brasiliens lovgivere har diskuteret potentielle AI-love i de sidste 4 år. I maj fremlagde formanden for det brasilianske senat, Rodrigo Pacheco, endelig et lovforslag, der skitserer, hvordan AI skal reguleres for at beskytte de brasilianske borgere.
De vigtigste aspekter af lovforslaget fokuserer på at sikre, at problemer med ulighed og racisme ikke forstærkes med indførelsen af AI. Disse udfordringer var uløste i Brasilien før AI, så potentialet for, at risici forbundet med sociale kreditvurderinger, adgang til finansiering og offentlig overvågning bliver forværret af AI, er reelt.
Lovforslaget er baseret på paneldiskussioner, der startede tilbage i 2021, og nogle eksperter siger, at udviklingen siden da har gjorde regningen dateret før det er blevet skrevet ind i loven.
Hvis lovgiverne skal holde trit med AI-teknologien, kan de blive nødt til at bruge ChatGPT oftere og ikke kun for nyhedens skyld.
