Et australsk forskerhold under ledelse af Monash University og Cortical Labs arbejder på at integrere kunstig intelligens med menneskelige hjerneceller.
Det var det samme team, som sidste år skabte DishBrain og Programmerede menneskelige hjerneceller til at spille det klassiske videospil Pong. Nu vil de se, hvilke forbedringer i syntetisk biologi der kan opnås ved at blande AI ind i det.
De potentielle anvendelser, som denne forskning kunne åbne op for, fangede det australske forsvarsministerium og Office of National Intelligence, som gav teamet en bevilling på $600.000.
Lektor Adeel Razi fra Monashs Turner Institute for Brain and Mental Health sagde, at deres projekt "fusionerer områderne kunstig intelligens og syntetisk biologi for at skabe programmerbare biologiske computerplatforme."
Razi sagde, at forskningen håber at kunne skabe et nyt niveau af maskinintelligens, hvor en syntetisk biologisk intelligens er i stand til at "lære i hele sin levetid".
Nuværende AI-systemer er allerede gode til at lære nye færdigheder, men de hæmmes af kontekst- og hukommelsesbegrænsninger. Neurale AI-netværk lider af noget, der kaldes "katastrofal glemsel". Det er den tendens, kunstige neurale netværk har til pludselig at glemme tidligere indlærte informationer, når de lærer noget nyt.
Biologiske neurale netværk, som dem, der er lavet af menneskelige hjerneceller, er virkelig gode til at huske. Ved at kombinere AI's hurtige indlæring med de menneskelige hjernecellers hukommelsesevne kan man skabe ny teknologi, der "i sidste ende kan overgå ydeevnen i eksisterende, rent siliciumbaseret hardware", siger Razi.
Vores hjerner er gode til livslang læring, og deres evne til at tilpasse sig forandringer er en af grundene til, at mennesker stadig har et forspring i forhold til AI. Hvis robotter, selvkørende biler og andre autonome enheder havde den samme evne, ville det være et stort spring inden for AI-teknologi.
Det kan vi, men bør vi?
FN gav for nylig udtryk for sin bekymring over de potentielle farer ved kunstig intelligens, og organisationen Australians For AI Safety var også klar i mælet om deres holdning til den seneste udvikling.
I et brev til den australske minister for industri, videnskab og teknologi, Ed Husic, opfordrede organisationen ham til at "anerkende, at katastrofale og eksistentielle konsekvenser er mulige" og sætte de nødvendige værn op for at forhindre disse.
Talsmanden for Australians For AI Safety, Greg Sadler, sagde: "Det er alarmerende, at selv velovervejede og metodiske organer som FN har anerkendt potentialet for katastrofale eller eksistentielle risici fra AI, men det vil den australske regering ikke."
Når man hører, at forsvarsbudgettet finansierer forskning i sammensmeltning af kunstig intelligens med menneskelige hjerneceller, lyder det lidt som starten på en B-actionfilm, men det er en realitet. På den anden side er potentialet for det gode, som denne teknologi rummer, som at finde en kur mod kræft eller fylde vejene med sikre selvkørende biler, ikke langt væk.
Udfordringen bliver for lovgiverne at finde en måde at holde trit med det halsbrækkende tempo, som AI bevæger sig i, så mennesker ikke skaber deres egen undergang.
