Norske miljøforkæmpere bruger kunstig intelligens til at forhindre invasive stillehavslaks i at komme ind i europæiske vandløb. Storbritannien ønsker at indføre den samme teknologi i deres egne floder.
Koncentrationen af stillehavslaks i Norges floder steg fra 13.900 i 2019 til 111.700 i 2021, og den invasive fisk udgør 57% størstedelen af de laks, der fanges på tværs af landets floder og Atlanterhavskyst.
Stillehavslaks er endemiske for Stillehavskysten, men blev sat ud i Hvidehavet af Rusland i 1950'erne og 60'erne, hvorfra de har iscenesat en invasion af vesteuropæiske vandveje.
Bestandene af indfødte atlanterhavslaks svinder ind, især i Norge og Storbritannien. Hvis deres bestande ikke bliver kontrolleret, kan stillehavslaks helt erstatte de indfødte atlanterhavslaks i løbet af det næste årti.
AI-fisk til immigrationskontrol
Huwaei samarbejdede med Berlevåg Jeger-og Fiskerforening (BJFF) om at bygge et AI-fiskefiltreringssystem i Storelva i Norge.
Ved at optage videooptagelser fra under vandet bruger AI'en en computervisionsmodel til at identificere atlanterhavslaks fra stillehavslaks, meget lig den ansigtsgenkendelsesteknologi, der bruges i immigrationskontrollen.
Stillehavslaks adskiller sig visuelt fra atlanterhavslaks, især når det gælder hannerne, som udvikler pukler på ryggen i løbet af gydesæsonen.
Stillehavslaks har også en tendens til at være større end indfødte europæiske laks, og nogle har store sorte pletter på ryggen og en lyserødbrun farve på flankerne.
Disse visuelle karakteristika gør det muligt for AI-modellen at identificere stillehavslaks med 90% nøjagtighed. Når de er fundet, bliver de ledt fra floden til en opsamlingsbugt og senere sat ud i havet.
Før AI-teknologien blev taget i brug, ventede hold af miljøforkæmpere og frivillige på en forventet tilstrømning af laks og forsøgte at fange alle stillehavslaks manuelt.
Derudover er AI indsamler andre værdifulde data om laksebestande og vandringsadfærd.
Storbritannien tager teknologien i brug
Storbritannien lider under sin egen invasion af stillehavslaks og ønsker at indføre Norges AI-løsning i sine egne floder.
Mark Bilsby, administrerende direktør for bevaringsorganisationen Atlantic Salmon Trust (AST), er på vej til Norge for at vurdere teknologiens effekt.
Han sagde: "Hvis det er passende, og det virker, kan vi overveje at bruge det ... vi er nødt til at finde ud af, hvordan vores norske venner klarer sig."
AI's små og nye brugsscenarier flyver ofte under radaren. Samarbejde mellem big tech som Huawei og bevaringsgrupper fremhæver potentialet i AI-løsninger i mikroskala til at løse komplekse problemer.
