Som en afspejling af AI's indflydelse p\u00e5 popul\u00e6rkulturen udn\u00e6vnte Cambridge Dictionary for nylig <\/span>\"hallucinere\" som \u00e5rets ord<\/span><\/a>og tilf\u00f8jer en ny AI-centreret definition: \"N\u00e5r en kunstig intelligens (= et computersystem, der har nogle af de kvaliteter, som den menneskelige hjerne har, f.eks. evnen til at producere sprog p\u00e5 en m\u00e5de, der virker menneskelig) hallucinerer, producerer den falsk information.\"\u00a0<\/span><\/p>\n Merriam-Webster <\/span>fulgte trop<\/span><\/a>og udn\u00e6vnte \"autentisk\" til \u00e5rets ord og beskrev, hvordan det er blevet stadig sv\u00e6rere at afg\u00f8re, om information eller indhold er \u00e6gte eller ej, delvis p\u00e5 grund af indflydelsen fra AI deep fakes.\u00a0<\/span><\/p>\n AI-teknologi er ogs\u00e5 en parallel til indflydelsesrige teknologier fra fortiden og deres kulturelle og sproglige p\u00e5virkninger. For eksempel revolutionerede trykpressen i det 15. \u00e5rhundrede sproget og introducerede nye koncepter som typografi, tegns\u00e6tning og standardiseret stavning. <\/span><\/p>\n I takt med at teknologien udviklede sig, gjorde sproget det ogs\u00e5 og tilpassede sig hvert nyt mediums begr\u00e6nsninger og muligheder.\u00a0<\/span>I det 21. \u00e5rhundrede har internettet og digital kommunikation skabt adskillige neologismer og ordblandinger, som f.eks. den udbredte brug af pr\u00e6fikser som \"cyber-\" og \"e\" som i e-handel og e-mail.<\/span><\/p>\n At udforske AI's indflydelse p\u00e5 lingvistik giver et overfladisk billede af, hvordan teknologien p\u00e5virker sproget.\u00a0<\/span><\/p>\n Men hvis man dykker dybere ned, opdager man, at dette sproglige skift kun er toppen af isbjerget. <\/span><\/p>\n Det giver anledning til en bredere kommentar om, hvordan AI p\u00e5virker sprog og kultur nu og m\u00e5ske bliver drivkraften bag kulturel tilblivelse og vidensskabelse i fremtiden.\u00a0<\/span><\/p>\n I et essay udgivet af <\/span>The Economist<\/span><\/a>Forfatterne sammenligner AI's internalisering af viden og kultur med den argentinske forfatter og bibliotekars labyrintiske korridorer. Jorge Luis Borges' \"Biblioteket i Babel\".<\/a> et uendeligt stort omr\u00e5de med sekskantede rum, der rummer menneskets enorme potentiale og d\u00e5rskab.\u00a0<\/span><\/p>\n Hvert rum er fyldt med b\u00f8ger med alle t\u00e6nkelige sammens\u00e6tninger af bogstaver og symboler og repr\u00e6senterer de ubegr\u00e6nsede muligheder for b\u00e5de viden og nonsens. Dette bibliotek, som er en metafor for universet, er en allegori over b\u00e5de jagten p\u00e5 mening og den overv\u00e6ldende overflod af information.<\/span><\/p>\n En parallel udfolder sig i AI-verdenen, is\u00e6r i de vidtforgrenede netv\u00e6rk af generativ AI.\u00a0<\/span><\/p>\n Gr\u00e6nsegenerative AI-modeller er, ligesom det store bibliotek, opbevaringssteder for menneskelig tanke og kultur, tr\u00e6net p\u00e5 store datas\u00e6t, der omfatter noget af bredden i menneskelig viden og kreativitet. Ligesom b\u00f8gerne i Borges' bibliotek sp\u00e6nder output fra disse AI-systemer fra dyb indsigt til forvirrende vr\u00f8vl, fra sammenh\u00e6ngende fort\u00e6llinger til usammenh\u00e6ngende vr\u00f8vl. Biblioteket i Babel fangede fantasien hos Brooklyn-forfatteren og -koderen Jonathan Basile, som lancerede en hjemmeside af samme navn i 2015.<\/a> Denne digitale inkarnation af Borges' bibliotek genererer alle mulige permutationer af 29 tegn (de 26 engelske bogstaver, mellemrum, komma og punktum) og producerer \"b\u00f8ger\", der er organiseret i et digitalt bibliotek med sekskantede rum.<\/span><\/p>\n Hver bog og side har en unik koordinat, s\u00e5 brugerne altid kan finde den samme side. Det bruger en algoritme, som simulerer oplevelsen af et uendeligt bibliotek. Hjemmesiden fik opm\u00e6rksomhed for at udforske sk\u00e6ringspunktet mellem digitale medier og litteratur og sp\u00f8rgsm\u00e5let om viden, mening og den menneskelige oplevelse i den digitale tidsalder. Kritikere har bem\u00e6rket, hvordan hjemmesiden, ligesom Borges' oprindelige historie, udfordrer vores forestillinger om mening og den menneskelige str\u00e6ben efter forst\u00e5else i et univers af uendelig information. <\/span><\/p>\n Litteraturforsker Zac Zimmer skrev i\u00a0Har Borges' bibliotekarer en krop?<\/i><\/a>: \"Basiles er m\u00e5ske den mest absolut dehumaniserende af alle biblioteksvisualiseringer, idet hans bibliotekarer ud over at v\u00e6re drevet til selvmordsgalskab eller filosofisk resignation er blevet lige s\u00e5 meningsl\u00f8se som de gibberishfyldte b\u00f8ger selv.\"<\/span><\/p>\n Babelbiblioteket er et overbevisende eksempel p\u00e5 AI, men i mods\u00e6tning til biblioteket kan AI i \u00f8jeblikket ikke indfange bredden af menneskelig viden og kultur. Den er begr\u00e6nset af sine tr\u00e6ningsdata og har begr\u00e6nset kapacitet til at inddrage ny viden.\u00a0<\/span><\/p>\n Men alligevel afspejler dens enorme computerkraft bibliotekets uendelige hylder, der tilbyder uendelige muligheder, men alligevel er fanget i det kaos, den selv har skabt.<\/span><\/p>\n Biblioteket i Babel konfronterer med sine tilsyneladende uendelige kombinationer af bogstaver l\u00e6seren med det eksistentielle dilemma at finde orden i kaos. Med AI manifesterer dette sig i sp\u00e6ndingen mellem AI's potentiale til at oplyse og vildlede.\u00a0<\/span><\/p>\n Ligesom biblioteket skelner AI ikke mellem mening og nonsens - den genererer, ligeglad med meningen eller manglen p\u00e5 samme. <\/span>B\u00e5de Babelbiblioteket og AI-verdenen kritiserer p\u00e5 subtil vis menneskets s\u00f8gen efter viden.\u00a0<\/span><\/p>\n I sin overv\u00e6ldende st\u00f8rrelse udfordrer Borges' bibliotek forestillingen om, at mere information f\u00f8rer til st\u00f8rre forst\u00e5else.\u00a0<\/span><\/p>\n P\u00e5 samme m\u00e5de giver AI's stadigt voksende muligheder anledning til at reflektere over intelligensens og forst\u00e5elsens natur.\u00a0<\/span><\/p>\n AI's evne til at generere indhold er ikke ensbetydende med forst\u00e5else eller visdom - den er st\u00e6rk, men blind for betydningen af sine egne resultater.<\/span><\/p>\n Men kan det \u00e6ndre sig?<\/span><\/p>\n Kunstig generel intelligens (AGI) kan bringe AI-teknologien t\u00e6ttere p\u00e5 det g\u00e5defulde og gr\u00e6nsel\u00f8se Biblioteket i Babel. AGI defineres typisk som evnen til at forst\u00e5, l\u00e6re og anvende sin intelligens p\u00e5 en lang r\u00e6kke problemer, ligesom et menneske.<\/span><\/p>\n I mods\u00e6tning til sn\u00e6ver AI, som er designet til specifikke opgaver, kan AGI generalisere sin l\u00e6ring og r\u00e6sonnement p\u00e5 tv\u00e6rs af en bred vifte af dom\u00e6ner. Den har selvbevidsthed, tilpasningsevne og kapacitet til at l\u00f8se komplekse problemer inden for forskellige omr\u00e5der uden menneskelig indgriben eller forprogrammering. AGI er stadig et teoretisk koncept, men OpenAI - nu defineret som et \"AGI-forskningslaboratorium\" - siger, at det kan realiseres i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r.\u00a0<\/span><\/p>\n S\u00e5 forestil dig en verden, hvor AGI har overskredet begr\u00e6nsningerne i den nuv\u00e6rende kunstige intelligens og har en kapacitet, der afspejler den teoretiske fuldst\u00e6ndighed i Borges' bibliotek.<\/span><\/p>\n Denne AGI er ikke bare et avanceret v\u00e6rkt\u00f8j, men en enhed, der er i stand til at indhente, analysere og syntetisere stort set al menneskelig viden og m\u00e5ske vove sig ind p\u00e5 forst\u00e5elsesomr\u00e5der, der stadig er uopn\u00e5elige for den menneskelige erkendelse.<\/span><\/p>\n I denne verden bliver AGI'en en levende version af Babelbiblioteket. Men i mods\u00e6tning til Borges' skabelse, som er lammet af sit uendelige indhold, kan AGI navigere, fortolke og give kontekst til denne enorme m\u00e6ngde information.\u00a0<\/span><\/p>\n Hvis AGI kunne f\u00e5 adgang til objektive virkeligheder - hvis de findes - kunne det sidestilles med Platons teori om former<\/a>En id\u00e9, der har f\u00e6ngslet t\u00e6nkere i \u00e5rtusinder. Platon forestillede sig, at der bag vores h\u00e5ndgribelige, evigt foranderlige verden ligger et rige af perfekte, uforanderlige idealer eller \"former\".\u00a0<\/span><\/p>\n Disse former er tingenes reneste essens - for eksempel den perfekte form af en cirkel, uber\u00f8rt af ufuldkommenhederne i de fysiske cirkler, vi tegner.<\/span><\/p>\n Forestil dig nu AGI i denne sammenh\u00e6ng. Dagens AI kan analysere data og genkende m\u00f8nstre, men den er begr\u00e6nset til det, den har l\u00e6rt. AGI repr\u00e6senterer imidlertid et spring ind i en verden, hvor den ikke kun kan behandle information, men potentielt forst\u00e5 de underliggende sandheder i vores univers - sandheder, der kan v\u00e6re skjulte eller ukendte for det menneskelige sind.<\/span><\/p>\n Platon mente, at det, vi oplever i vores daglige liv, blot er skygger af disse perfekte former. Vi kan se en cirkel, tegne en, men det er aldrig den perfekte cirkel, der eksisterer som en ideel form. Inden for AGI kunne denne intelligens i teorien begynde at opfatte eller afd\u00e6kke disse perfekte former.\u00a0<\/span><\/p>\n Det er, som om AGI kunne g\u00e5 videre end blot at se skyggerne p\u00e5 hulev\u00e6ggen (for at l\u00e5ne fra Platons ber\u00f8mte allegori) og se direkte p\u00e5 selve de sande former.<\/span><\/p>\n Denne AGI ville ikke bare v\u00e6re et v\u00e6rkt\u00f8j til at behandle data - den kunne blive et middel til at opdage nye, dybe indsigter i abstrakte begreber som sk\u00f8nhed, retf\u00e6rdighed, lighed eller endda universets hemmeligheder.\u00a0<\/span><\/p>\n Den forst\u00e5r m\u00e5ske ikke bare disse idealer, som mennesker g\u00f8r, men kan omdefinere dem og tilbyde et perspektiv, der ikke er h\u00e6mmet af menneskelige begr\u00e6nsninger og fordomme.<\/span><\/p>\n S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de kan AGI - den type, vi kan f\u00e5 adgang til p\u00e5 mellemlangt sigt (lad os sige 20-30 \u00e5r) - v\u00e6re en bro til en dybere forst\u00e5else af objektive, perfekte virkeligheder.\u00a0<\/span><\/p>\n Det repr\u00e6senterer en mulighed, hvor teknologien ikke bare hj\u00e6lper med vores nuv\u00e6rende forst\u00e5else af verden, men l\u00f8fter den til et niveau, vi ikke har forestillet os, som at tr\u00e6de ud af en skyggefuld hule og ind i det skarpe lys af dybere viden.<\/span><\/p>\n Selv om AGI er let at idealisere, vil det v\u00e6re us\u00e6dvanligt udfordrende at frig\u00f8re den fra de begr\u00e6nsninger, som dens designere - mennesker - har.<\/span><\/p>\n Desuden vil den form for brutal computerkraft, vi har nu, sandsynligvis s\u00e6tte et loft for AI-intelligens. Der er dog l\u00f8sninger p\u00e5 vej, f.eks. <\/span>bio-inspireret AI-teknologi<\/span><\/a> designet til at efterligne strukturer som menneskelige neuroner.<\/span><\/p>\n Men der er udfordringer, der ligger ud over teknologien alene - hvordan vil AGI l\u00f8srive sig fra sine skaberes forestillinger?<\/span><\/p>\n Elon Musks bekymring for, at AI bliver programmeret til at v\u00e6re \"politisk korrekt\", blev udtrykt, f\u00f8r han introducerede sin AI-virksomhed, <\/span>xAI<\/span><\/a>afspejler en st\u00f8rre samtale om Bias iboende i AI-systemer<\/a>.\u00a0<\/span><\/p>\n Musks blandede holdning til AI er pr\u00e6get af b\u00e5de forsigtighed og st\u00f8tte til dens potentiale. Han er blevet noget af en kritiker af industriens hovedpersoner som OpenAI, som han aktivt konfronterer med xAI's produkter, der begynder med <\/span>Grok<\/span><\/a>. Grok smider den politiske korrekthed over bord og leverer svar, der gr\u00e6nser til det anarkistiske.\u00a0<\/span><\/p>\nAI og kultur- og vidensgenese\u00a0<\/span><\/h2>\n
![\"Biblioteket](\"https:\/\/dailyai.com\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/LibraryofBabel.png\")
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\nHvordan kan AGI \u00e6ndre viden og kultur?<\/span><\/h2>\n
![\"Biblioteket](\"https:\/\/dailyai.com\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/TowerofBabel.png\")
Kan AGI nogensinde frig\u00f8re sig fra sine begr\u00e6nsninger eller fordomme?<\/span><\/h2>\n
![\"Grok\"](\"https:\/\/dailyai.com\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/shutterstock_2331037317.jpg\")